Shelterpladsen ved Anneberghus ligger op ad skoven og ca. 100 meter fra Isefjord. Ved pladsen forefindes både vand og toiletter, og tre af shelterne er særligt indrettet til fysisk handicappede. Der er en sti rundt i terrænet med belægning for kørestole og en handicapvenlig fiskebro i søen. Der er 4 sheltere i alt og det koster 1.000 kr. inkl. moms pr. døgn at booke hele pladsen. For enkeltpersoner koster det 50 kr. pr. døgn. Der er mulighed for at købe brænde til 200 kr. inkl. moms pr. trillebørfuld.
I kan forespørge på booking af shelterpladsen ved at sende nedenstående. Så melder vi hurtigt tilbage, om der er ledigt i den ønskede periode.
Kontakt os gerne her, så sammensætter vi et godt og uforpligtende tilbud til dig eller ringer dig op for en uddybende snak om jeres ønsker.