Menu
Anneberghus emmer af historie og stedet var i helt gamle dage bondegården Skovgård. Skovgård hørte under Dragsholm Slot, som omkring år 1660 blev overtaget af storkøbmanden Henrik Müller, i pant for hans arbejde som kongens rentemester (finansminister). Han oprettede en herregård med fæstebønder under sig og navngav det Anneberggård efter sin datter, til hvem han forærede gården i bryllupsgave. På dette tidspunkt var hovedbygningen et trefløjet anlæg med voldgrave på tre af siderne og den hvide hovedbygning, vi i dag kender som Anneberghus, fandtes endnu ikke.
`Højt at flyve -dybt at falde´. Henrik Müller blev dømt for svig mod kongen, led store økonomiske kvaler og måtte afgive sine besiddelser, bl.a. Anneberggård. I tiden efter har en lang række af ejere rådet over godset, endog Kong Chr. Vll, som ejede Anneberggård fra 1776 og de næste 25 år frem.
Blandt de mange godsejere skal her blot nævnes Frederik von Buchwald, der fra år 1815 kom til at spille en væsentlig rolle på Anneberggård.
Han omlagde driften, dyrkede bl.a. raps som den første i landet, sejlede gårdens gode produkter til salg i Helsingør, og i 1840 byggede han Anneberg Skibsværft, der søsatte skibe på strandengen, – men ikke mindst opførte Kaptajn von Buchwald i 1856 en ny hovedbygning, tegnet af den danske arkitekt Theodor Sørensen. Den italiensk-klassicistisk inspirerede villa var på højde med datidens strømninger og blev rammen om mange herskabelige sammenkomster. Von Buchwald var personlig ven med Kong Chr. Vll, der flere gange besøgte Anneberggård.
I vor tid, i midten af 1900 tallet fandt forskellige former for institutionel anvendelse af villaen sted, under forskellige ejere. Her var herregårdspension, pigehjem og børnehjem, indtil Skov- og Naturstyrelsen i 1998 valgte at købe stedet med henblik på at drive kombineret vandrerhjem og naturskole.
Da Anneberg Vandrerhjem og Naturskole slår dørene op i 1999, er det med mange skønne visioner om naturoplevelser og -formidling, primært for Odsherreds skoleelever, men – skulle det vise sig – også for andre interesserede som f.eks. firmaer og deres medarbejdere. I Venstrebladet fra 1999 kan man i en artikel læse, hvordan Naturskolen arrangerer `alt-godt-fra-havet´- events, aftenture med nattens lyde og madlavning af nedlagt vildt.
Der er fart over feltet på Anneberg i en årrække. Medarbejdere gør et stort arbejde for at formidle viden om naturen og dele de gode oplevelser, der uvægerligt følger med, når man er aktive eller blot færdes i det grønne sammen. Den hvide hovedbygning summer af liv og den gives en kærlig hånd både ude og inde. Det varer dog ikke ved. Økonomien er stram, og der forsøges med en anden organisering. En produktionsskole står i en periode for driften af vandrerhjemmet, men det korte af det lange er, at hovedbygningen igen sættes til salg i 2019 og købes af en lokal.
Her slutter historien imidlertid ikke. Den smukke hvide hovedbygning med sit nye navn Anneberghus står foran nye, spændende eventyr. Som daglig leder af huset håber og tror jeg på, at min entusiasme og store glæde ved denne historiske bygning vil give fornyet energi til bestræbelserne på at bringe liv og gode dage tilbage i de charmerende stuer. Mine tanker har fra starten kredset om at vække noget af den gamle ånd til live igen. I husets velmagtsdage nød herskabet god mad, en god cigar og gode samtaler. Ro og velvære. I nyere tid er naturen inddraget mere aktivt. Vi åbner op til søen, voldgraven, Anneberg Skoven og kik til fjorden, giver Anneberghus en tiltrængt renovering og restaurerer kunstner Annette Barslunds grill-skulpturer i parken for at etablere de grill-haver, der var på tegnebordet for 20 år siden. Jeg har et team af dygtige folk med mig, og som de gamle indianere sender vi røgsignaler mod himlen – ud af troldens ører – og lader vide, at Anneberghus er åbent igen!
Da Skov- og Naturstyrelsen overtog Anneberg Hovedbygning i 1999 med det formål at tilbyde naturformidling og -oplevelser, blev en lang række tilbud udviklet til institutionsområdet og børnefamilier. Kreative medarbejdere planlagde og gennemførte spændende og lærerige ture i skoven, ved stranden og på vandet. Kunstner og `Troldemor´ Annette Barslund var én af de medarbejdere og hun fortæller om en tid med meget arbejde og et stort engagement. Lederen af Naturskolen, Jørgen Stolz, fik idéen til indretning af tre grønne haverum i parken, hvor børn og voksne kunne opholde sig og lave bål. Annette Barslund blev således sat til at bygge tre skulpturer sammen med murer Leo Andersen, og hvad var mere naturligt end at lade én af skulpturerne udforme som en trold.
Trolde har en lang historie i Odsherred. De er bosat i gravhøje og bruger megen tid på at kaste sten efter kirkeklokker, når de ikke lige skændes med hinanden. Troldeskulpturen ved Anneberghus viser Trolden Lars Krans, også kaldet Klintekongen. Han var gift med sin troldefrue Gunløde, der på det skammeligste blev bortført af rivalen Nidulf. Heldigvis for Lars Krans lykkedes det Gunløde at stikke af fra sit fangenskab på Sejerø og vende hjem til sin Klintekonge. Han havde ikke selv haft held med at hente hende. Hør lige, hvor uheldig han var: Lars Krans havde som de fleste trolde vandskræk og fyldte derfor en fingervante med jord til at lave vej over vandet til Sejerø og sin elskede Gunløde. Desværre for Lars var vanten utæt og uden at opdage det, dryssede jorden ud af vanten, mens han gik. Da det endelig gik op for Lars Krans, at vanten var tom, opgav han sit forehavende, satte sig i sandet og spejdede trist mod Sejerø. Det kolde vand skulle han ikke nyde noget af, og han troede derfor ikke, at han nogensinde skulle gense sin Gunløde. Heldigvis for os gav jorden i vanten os åsen fra Tengslemark til Ebbeløkke, og jorden i tommeltotten blev til Gniben og Sjællands Rev.
Udover troldefiguren af Lars Krans, blev yderligere to skulpturer bygget, – en grævling og en fiskehejre. Både i Troldens og Grævlingens maver er plads til et lille bål og man kan riste sig en pølse eller en majskolbe. Røgen siver op og finder vej ud gennem Troldens ører og Grævlingens mund. Fiskehejren er placeret ved et bålsted i parken mod fjorden og omslutter med sine vinger en lille egetræsbænk, der har været flittigt brugt til photo shoot af brudepar og andre.
Kontakt os gerne her, så sammensætter vi et godt og uforpligtende tilbud til dig eller ringer dig op for en uddybende snak om jeres ønsker.